I dette års Damaged Frontier Awards havde den britiske skaber Gareth Brookes den allerbedste originale grafiske bogklassificering syet op med det sorte projekt, hans Frank, sjove samt omhyggelig kig på mandlig teen -seksualitet.
Gareth Brookes har været en produktiv eksistens på den britiske lille pressescene i årevis, fra den stick-figur humor fra Guy Man såvel som gode venner (og Lady Woman) til den latter-høje natur poesi pastiche af lugten af den lugt af den Wild (som har et hårdt vundet område i mit loo-side-bibliotek, kilet ind mellem Baudelaire såvel som Leonard Cohen).
Imidlertid var 2013 året, hvor han trådte så meget som Comics ‘øverste bord. Hans fantastiske bog The Black Job (mesteren for den allerførste grafiske bogkonkurrence, der drives af sin eventuelle udgiver, Myriad Editions*) har surfet en bølge af anerkendelse siden offentliggørelsen tidligere på året, såvel som nu har den valgt den ultimative Accolade – The Damued Frontier Award for Finest Original Graphic Roman.
Som alle de allerbedste tegneserier blander det sorte job sin forbindelse såvel som type for at fortælle en historie i en metode, som andre medier ikke kan nærme sig.
En af de ting, der gør dette værk bemærkelsesværdigt, er mash-up af metoder, som Brookes bruger til at fortælle sin historie-en medley af Linocuts såvel som broderi, der tog sin skaber fire år at gennemføre.
Det sorte job er et til tider foruroligende, men ofte ekstremt sjovt kig på den grumle begynnende seksualitet af en ung teenager dreng, Richard, der er sat på baggrund af middelklassen, Middle England Suburbia i de tidlige 90’ere.
Imidlertid skubber Richard’s ønske om intimitet objektiveringen af kvinder så vidt det kan gå. Ved hjælp af beundringsværdige opfindelsesniveauer udvikler han en række ‘veninder’ fra hjemmeartikler, mens han går i ekstraordinære længder for at forhindre, at hans kreationer opdages.
Richards påvirkede, ublinkende såvel som uhæmmet fortælling om hans udnyttelse er ofte overraskende, men er så oprigtighed, at det på trods af dens mærkelighed aldrig fremmedgør læseren. Der er ligeledes en underligt rørende ironi mellem den groteske natur af hans kreationer såvel som den kærlighed såvel som beskyttelsesevne, han føler for dem.
Brookes bruger det unikke medium i sit arbejde til at producere nogle pæne narrative tricks. På nogle få begivenheder viser han os bagsiden af sine broderi -arbejde og styrker bogens undertekst, at der er noget lidt mere urydeligt, der foregår bag den ordnede facade af forstad, end vi måske ved første øjekast kan mistænke.
I det år, hvor vi mistede Iain Banks, er det passende, at et nyt stykke arbejde har vist sig med en velkendt blanding af mørke, humor såvel som fantasi. Med sin overbevisende såvel som foruroligende skildring af de mentale kryds fra en mærkelig ung mand, overdriver det ikke situationen at oplyse, at det sorte job ikke ligner noget så meget som en ekstremt godartet husfællesversion af WASP -fabrikken. Tillykke til Gareth Brookes såvel som utallige udgaver.
(*Det sorte job tilbydes ligeledes digitalt fra sekventiel.)
